Fonden

Grønlands Nationalgalleri, Nuuk bliver til virkelighed!

En kreds af billedkunstnere har i flere år arbejdet på at få oprettet et kunstmuseum i Grønland.

Komitéen til oprettelse af Grønlands Kunstmuseum bestod af Aka Høegh, Bodil Kaalund, Anne-Birthe Hove, Arnannguaq Høegh og Jens Rosing og de blev støttet af en museumsfagligt råd med bl.a. Christian Gether, ARKEN, Jesper Knudsen, Odsherred Kunstmuseum, Lars Kjærulf Møller, Bornholms Kunstmuseum, Jens Erik Sørensen, ARoS og Poul Erik Tøjner, Louisiana.

Baggrunden

Komiteen til oprettelse af et grønlandsk kunstmuseum blev dannet i 2004.

Vi har brug for et sted hvor vi, befolkningen og besøgende, kan oplevelse grønlandsk kunsts særlige fokus på kunsten og livet, på myte og magi, på menneske og natur. Hvor den grønlandske kunst i fortid og nutid kan mødes.

Nuna Fond var først til at støtte os, det var ekstra dejligt at støtten kom fra Grønland! I januar 2006 blev fonden oprettet med det formål at etablere et kunstmuseum i Grønland. Midlerne fra Nuna Fond blev brugt til oprettelsen af fonden. Fra 2007 kom fonden på den grønlandske finanslov for en 4-årig periode, og denne periode skal bruges til udarbejdelse af projektet.

Det vigtigste for det kommende museum er den grønlandske kunst, men vi vil også gerne vise anden inuit kunst og nordisk kunst.

Vi vil lægge vægt på både det historiske og det nyeste indenfor grønlandsk kunst, vi må have vores arv i tankerne for at forstå samtiden, og vi vil gerne vise kontinuiteten.

Der er megen ‘hjemløs’ grønlandsk kunst – det vil vi gerne samle, og gøre det tilgængeligt for alle!

Formål

At etablere og drive et museum for kunst med hovedvægt på grønlandsk kunst og Grønlands kunstnere i bred forstand.
At erhverve kunstværker og opbevare samt udstille fondens og andres kunstværker.

Årsrapport 2012 (link til pdf-fil)
Revisionsprotokollat 2012 (link til pdf-fil)
Årsrapport 2011 (link til pdf-fil)
Revisionsprotokollat 2011 (link til pdf-fil)
Årsrapport 2010 (link til pdf-fil)
Årsrapport 2009 (link til pdf-fil)
Årsrapport 2008 (link til pdf-fil)

Vedtægter for Grønlands Nationalgalleri for Kunst

18 queries - 0.141 sekunder